Vi var tre jægere, Keld og hans kone Leila, Per havde sin datter med, Mette, og jeg havde Rita med. Køreturen derned og hjem kan vi hurtigt komme over, den var lang og kedelig, især hjemturen. Vi havde bestemt hjemmefra, at vi kun ville skyde en stor sika, da det var fast pris, uanset størrelse.
Keld og Leila kom en dag senere end vi andre,( det var noget med en fest, der lige skulle overstås).
Første aften og morgen sad jeg ved en jernbane der gik langs med en stor indsø, om dagen opholdt sikaerne sig i sivene, og aften og morgen krydsede de skinnerne, jeg så sikaer både morgen og aften, flest hinder men også nogle få hjorte, men de var desværre for små. Efter morgenjagt den anden dag, kørte vi en lang tur i skoven, der fik jeg en prøve på, hvad en firehjulestrækker kan præstere, jøsses mand, vi kørte mere sidelæns end lige ud, det var dæleme kuperet, men utroligt flot, det var næsten udelukkende bøgeskov.Bedst som vi slingrede derudaf, står der pludselig to flotte hjorte 70m inde i træerne på min side,jeg glider ud af bilen, og finder fast anlæg op af et træ, og skyder til den, jeg mener er den største,(det var ikke verdens længste purch)hjorten render ikke en meter, men går lige ned, (skyder med 338wm og en hornedy kugle, inter-lock) da vi kommer op til den ligger der en billedskøn 10 ender hjort, polakken siger, at det kun er en gang hvert femte år, der bliver nedlagt en med så mange sprodser, så glad var jeg.
Nu havde jeg fået det jeg var kommet efter, så nu kunne vi starte på svineriet, Rita var med en aften, vi sad i en ambonna der var foret med tæpper, det var ret så behageligt, da vi har siddet en time, kommer der en gris alene, men den er meget nervøs, er fremme, og forsvinder igen, det gør den tre gange, fjerde ganger jeg den hurtigste, får givet den et godt skud,den render ca. 20m og er død, det var en lille keiler på ca. 60 kg, da polakken vil finde bilen, er det sort nat, og han går i den forkerte retning, så vi må fortælle ham, hvor bilen står,( godt, han havde et par Danskere med).
Aftenen efter skal jeg i en ambonna, hvor der kun er plads til mig, og får at vide, at de har set en stor keiler på denne foderplads efter kl. 9 for to aftener siden, og når jeg har skudt, skal de nok komme og hente mig. Allerede kl. 6 sidder jeg der mutters alene, og der sker ikke en skid i tre timer, der er lidt fuldmåne, og jeg kan se lidt i sigtekiggerten når den er på den laveste forstørrelse,(4), ca. 20 min. over ni er der pludselig en gris på foderpladsen, jeg kigger længe på den, da jeg har svært ved at bedømme størrelsen, men efter fem min. og da den stadig er alene, mener jeg, at det må være keileren og skyder, da jeg efterhånden kan se igen, (blev blændet af ildglimtet), ligger grisen død dernede jeg går derfor ned, og venter på polakken, han kommer ca. kl. 10, og vi går ned til grisen, jøsses for et antiklimax, havde jeg haft et håndtag med, kunne jeg have sat det på grisen og brugt den som håndtaske, større var den ikke, men de andre mente det var flot, at jeg kunne ramme så lille en gris( fine kammerater).
Per og Keld har i mellemtiden fået skudt hver deres sikahjort. Per har gået i et andet område end Keld og mig, der har han siddet ved en slags korsvej med meget høj vegetation til siderne,det har flere gange været lige ved at lykkes, men der kom altid et eller andet i vejen, sidste dagen lykkes det så endelig at skyde en flot ulige 10 ender, han skyder også en gris, og forbi til en.Keld får sin hjort oppe i det samme områdesom jeg går i, også efter en længere køretur i bakkerne, kelds hjort er indtil videre den eneste der er målt op, og den tog en flot guldmedalje.
Den sidste aften, skal vi ud efter svin igen, jeg skal med en anden polak, og vi går først ud kl. otte, vi har ikke siddet mere end en halv time, da der kommer en meget nervøs gris, den er kun fremme i ca. fem sekunter og er så væk,op med riflen, og næste gang den kommer frem , skyder jeg med det samme, og denne gang ser jeg den gå ned på stedet, jeg må indrømme, at det er utroligt svært for mig at se størrelsen på grisene når det er mørkt, så det er med en vis spænding vi går ned til den, og der, midt i en lysning ligger dæleme den største keiler jeg har set, vi måtte ringe efter hjælp til at få den hjem til slagtehuset. Uden indvolde og kæber blev den vejet til 164 kg, så den har vejet over 200kg. i live. tænderne var desværre meget slidte, så de målte knap 20cm., men for pokker, hvor er jeg glad for den.
Afslutningsvis skal det nævnes, at med hensyn til sikaerne, kunne vi ikke have valgt et bedre tidspunkt,de var i brunst, og fløjtede hele tiden.Jagthytten vi boede i var dejlig, da de endelig fik tændt for varmen, og maden var det sædvanlige der bliver serveret i polen( jeg tror sku kun, at de har tre forskellige slags pålæg i det land),sengene var lidt hårde, men det er heller ikke noget nyt, men alt i alt havde Kant. lavet en dejlig tur for og.
Hilsen Carsten Christensen